Sofie JensenVIEW PROFILE →
Hundrede forældre og fælles aftensmad: derfor genopdager danskerne bofællesskabet i 2026
I en tid præget af ensomhed og høje boligpriser vender en gammel dansk idé tilbage med fornyet styrke. Bofællesskabet, der blev opfundet i Danmark med Sættedammen i 1972, kombinerer selvstændige hjem med fælles måltider og tæt naboskab, og oplever i 2026 en tydelig genopblomstring blandt både unge f
I en tid hvor mange danskere bor alene og taler om ensomhed som en decideret folkesygdom, vender en gammel dansk idé tilbage med fornyet styrke. Bofællesskabet, hvor selvstændige hjem kombineres med fælles måltider og et tæt naboskab, oplever i 2026 en tydelig genopblomstring blandt både unge familier og ældre danskere.
En dansk opfindelse fra 1972
Bofællesskabet er nemlig langtfra en ny opfindelse, men tværtimod en idé med dybe rødder i dansk kultur. Helt tilbage i 1972 grundlagde Bodil Graae sammen med en gruppe familier fællesskabet Sættedammen nord for København, der i dag ofte krediteres som selveste verdens allerførste moderne bofællesskab.
Ideen var vokset frem i slutningen af 1960'erne, ikke mindst båret frem af Graaes egen artikel med den fængende titel "Børn skal have hundrede forældre". Budskabet var, at den moderne boligform ikke længere kunne sikre mennesker et godt liv gennem alle dets faser, og at fællesskabet i stedet burde være målet for fremtidens boliger.
Eget hjem, fælles hverdag
Kernen i bofællesskabet er en enkel, men på mange måder radikal balance. Man har fortsat sin egen selvstændige bolig med køkken og fuldt privatliv, men deler samtidig en række fælles faciliteter og aktiviteter med sine naboer, der på den måde bliver til langt mere end blot flygtige ansigter i opgangen.
I Sættedammen bor der i dag omkring tres voksne og tyve børn fordelt på syvogtyve selvstændige husstande. Fællesskabet beskrives som åbent og bevidst ikke-dogmatisk og bygger på fælles aktiviteter som interessegrupper samt fælles fejring af højtider og kulturelle begivenheder gennem hele året.
Et helt centralt element er den fælles aftensmad, hvor beboerne på skift laver mad til hinanden. Det lyder måske banalt, men netop det daglige måltid er med til at binde fællesskabet tæt sammen og samtidig fjerne noget af den logistiske byrde, som ellers hviler tungt på den moderne travle kernefamilie.
Et svar på ensomheden

Det er næppe tilfældigt, at interessen vender tilbage netop nu. Bofællesskabet fremhæves gang på gang som en boligform, der styrker de sociale bånd, reducerer ensomhed og skaber en stærk følelse af at høre til, hvilket rammer lige ned i en af tidens allerstørste samfundsmæssige udfordringer.
For mange handler det om at gøre op med det paradoks i det moderne liv, hvor man kan bo tæt sammen med hundredvis af mennesker i en storby og alligevel føle sig fuldstændig alene. Bofællesskabet tilbyder på den måde en slags mellemvej mellem det private parcelhus og den anonyme etageejendom.
Fra 1970'ernes storhedstid til en ny bølge
Historisk set oplevede bofællesskaberne deres helt store storhedstid i 1970'erne og 1980'erne, hvor idealisme og et bevidst opgør med det traditionelle familieliv drev bevægelsen kraftigt frem. Siden dæmpedes tempoet en del, men Danmark har i de senere år oplevet en fornyet genopblomstring af helt nye fællesskaber.
Denne nye bølge ser dog lidt anderledes ud end den oprindelige. Hvor pionererne ofte var unge familier med idealistiske drømme, tæller nutidens interesse i høj grad også seniorer, der ønsker et aktivt og socialt liv frem for ensomhed på deres ældre dage, samt yngre danskere, der presses hårdt af de høje boligpriser.
Mere end blot en boligform
For en boligentusiast er bofællesskabet interessant, netop fordi det udfordrer selve måden, vi tænker hjem på. Det handler pludselig ikke længere kun om at indrette de smukkeste stuer eller vælge de helt rigtige designklassikere, men om hvordan selve rammen omkring vores liv og relationer i det hele taget er skruet sammen.
På den måde er bofællesskabet måske det mest gennemførte udtryk for den danske hygge, som vi ellers plejer at forbinde med stearinlys og bløde tekstiler. Her flytter hyggen ud af den enkelte bolig og bliver til noget kollektivt, der deles på tværs af husstande og generationer i den helt almindelige hverdag.
Mens boligmarkedet fortsat presser priserne i vejret, og mange savner nære og meningsfulde relationer, fremstår den mere end halvtreds år gamle danske idé pludselig påfaldende moderne. Bofællesskabet minder os om, at et godt hjem ikke kun defineres af fire vægge og et flot interiør, men i lige så høj grad af de mennesker, vi vælger at dele det med.






